Vedtægter


§ 1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er ”Come Dance With Me” og er hjemme-hørende i Aabybro.


§ 2 Formål
 

Foreningens formål er at fremme muligheden for at danse Linedance hos alle aldersklasser på tværs af køn, etnisk baggrund o.l. samt her igennem at skabe livsglæde, humør og socialt samvær.


§ 3 Medlemskab

•  Som medlem kan optages enhver person, som ønsker at give eller modtage undervisning i linedanceforeningen, og som er villig til at opfylde foreningens formål samt respektere den orden som bestyrelsen fastsætter.

•  Personer optages som medlemmer af foreningen, så snart det halvårlige kontingent er betalt.

•  Medlemmer kan udmelde sig uden varsel. Indbetalt kontingent refunderes ikke.

•  Et tidligere medlem af foreningen som atter ønsker sig optaget skal betale eventuel restance samt nyt kontingent inden optagelsen kan finde sted.


§ 4 Sæson og kontingent

•  Den faste sæson regnes normalt fra 1. september – 31. december og fra 1. januar – 30. april.

•  De på generalforsamlingens fastsatte kontingenter skal dække foreningens driftsomkostninger. Kontingentet betales halvårligt forud på en af de første to danseaftener. Hvis det af uforudsete årsager skønnes nødvendigt, kan bestyrelsen hæve kontingentet for vinter/foråret halvåret, dette skal meddeles medlemmerne ved opslag senest d. 1. december.


§ 5 Bestyrelsen

•  Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer.

•  Bestyrelsesmedlemmer vælges på generalforsamling for 2 år ad gangen – 2 personer i lige år og 3 person i ulige år. Formand og sekretær i lige år, næstformand, kasserer og bestyrelsesmedlem i ulige år.

Endvidere vælges 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år ad gangen på generalforsamlingen. Genvalg kan finde sted.

Revisor vælges for 1 år ad gangen., tilsvarende vælges revisorsuppleant 1 år ad gangen.